Står din skærm rigtigt


Check din skærm visuelt!

Ser billederne på dette web-site lyse eller mørke ud hos dig - er de for røde eller?? Falder teksterne sammen med baggrunden.


Billederne på dette site
Alle billeder på mine web-sites er fremstillet til professionelle standarder - og burde kunne ses rimeligt på de fleste skærme - hvis ellers skærmen "ikke er fra krigens tid og trænger til en reperation". Sikkerheden for at billedene er af den standard er væsentlig, hvis de skal bruges til at vurdere skærmen efter. Har du været inde til fotografering - og ser "dit private web-gallery", så ser billederne måske ikke ud som da jeg viste dig nogle af dem i studiet. Denne tekst kan måske hjælpe dig.


Skærme er forskellige
Ved præsentation af billeder på på andre skærme end ens egen er man afhængig af at alle andres skærme ser ud som ens egen - og der kan man i praksis ikke bare forvente. Du kender det fra et besøg i en TV-forretning - stort set alle de forskellige fjernsyn har forskellige billeder at se på. Noget uheldigt, når man som jeg gerne vil have dig til at se "gode billeder rigtigt" - altså så lyse og mørke som billedet er på min egen skærm - og i de farver de har på min skærm.


Hvad gør man så
I den professionelle verden kalibrerer man skærmen - oftest og bedst - med måleudstyr til vedtagne standarder (1), men i den øvrige verden er det nok lidt overdrevent.

Hvordan kunne man ellers gøre (2)
Se på illustrationen - forløbet i toner fra 100% til 0% skal være jævnt.

Start med grå-kilen. Hvis forløbet er jævnt, pænt, ensartet - så er det godt



Hvis de mørke områder falder noget sammen, så prøv at stille på din skærms "brightness", da denne indstillling primært bestemmer de mørke toners fordeling.

Hvis de lyse områder falder sammen, så prøv at stille på din skærms "contrast/kontrast", da denne indstilling primært bestemmer de lyse toners fordeling.

Når grå-kilen ser rigtig ud i forløbet, så skal du vurdere om tonerne er grå eller om de har et farvestik. Ved farvestik kan du prøve som nedenfor.

Hvad med farverne og deres balance?
Du kan prøve at fjerne farvestikket ved - hvis din skærm kan dette - at stille farverne hver for sig med henholdsvis den røde, grønne og blå toneskala. Du kan skrue op/ned for den enkelte farve for at se hvad der sker - hold hele tiden øje med grå-kilen også, da den jo ikke skal have en farvestik. Hvis du ikke kan stille på rød - grøn - blå hver for sig, så prøv at sætte skærmen til en farvetemperatur på 6.500 K










Ser det ordentligt ud
Prøv at se på "Profile Verification Image 2002". Dette billede indeholder forskellige genkendelige billeder - og er fremstillet til professionelle standarder. Ser det grå også gråt ud? Ligner hudtonerne hudtoner eller er de "beskidte"? Er himlen blå - eller skrider farven? Er det grønne blad saftigt grønt eller gyldent? Virker helheden rigtig?




Måske ikke sprøgsmål med entydige svar, men de kan hjælpe dig til at checke skærmen er godt indstillet så du kan se på billederne.

Hvad er de professionelle standarder?
Professionelt kalibrerer man skærmen til
Windows & Mac med fremmed skærm: Gamma 2,2
Mac med mac-skærm: Gamma 1,8

Farvetemperatur: 6.500 K

Noter:

(1) Hvis du vil læse mere om proffesionel skærmkalibrering kunne du f.eks. se forbi mit Photoshop-website "Photoshop-Overblik.dk", hvor der bl.a. ligger tekster om dete emne.

(2) Den beskrevne fremgangsmåde kan IKKE erstatte en rigtig professionel skærmkalibrering i et professionelt arbejdsmiljø, men kan være en god hjælp i andre situationer.


 
Master QEP - Federation of European Professional Photographers
 

... på den internationale scene ...

Jørgen Brandt på den internationale scene som FEP President

 
3x3x3 Udstilling i Danmark
3x3x3 Udstilling
i Hørsholm
 
Dommer i BIPP

Dommer i BIPP ...

 
3x3x3 Presse omtale

Presse Omtale - Press Cover

3Mqeps

Bratislava - 3x3x3 Exhibition - Slovakia

Fotokunst af Pascal baetens, Martin Vrabko og Jørgen Brandt - et projekt og en udstilling i udvikling

3Mqeps

International Photographer Gains Fellowship in BIPP

Denmark-based photographer, Jørgen Brandt FBIPP, has received recognition for his excellence in Fine Art photography after...

Man skal også tænke på miljøet - bruger nu kun el fra Vind!

Strøm fra vind

Elsker at fotografere - og elsker vores natur og vores fælles klode - derfor har jeg valgt udelukkende at bruge strøm fra vindmøller fremover - både i studiet og derhjemme.
DigitalPhoto - Rusia - skriver om Jørgen Brandt
DigitalPhoto Rusia
omtaler Jørgen Brandt

Master Qualified European Photographer - Master QEP
Jørgen Brandt hædret med
Master QEP - som de første i Danmark


Fotograf Jørgen Brandt • Jorgen-Brandt.dk • Valby Langgade 21 B • 2500 Valby
Telefon 33 15 03 03 •

Copyright © JB Studio - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.